Trætjære

Trætjære er gennem tiderne blevet brugt til imprægnering af træ og tovværk mod råd og svamp. Derfor har vi op til i dag bevaret stavkirker fra middelalderen f.eks. i Norge. Træskibe har forlænget deres levetid ved hjælp af imprægnering med trætjære, lige fra vikingetiden og op til i dag, f.eks. Fregatten Jylland.

Uden at kunne imprægnere f.eks. tovværket til sejlskibe med trætjære, ville det have været en næsten umulig opgave at sejle til varmere himmelstrøg, da tovværket meget hurtigt ville gå i forrådnelse i den fugtige varme.

Trætjære kan kemisk indeholde mellem 8.000 og 15.000 sporbare komponenter. I praksis indeholder trætjære træets naturlige olier og harpiks, samt en ganske lille del biocid, dvs. svampe- og bakteriedræbende stof.

Ved behandling af træ med trætjære fører man træets naturlige olier, harpiks og fungicider tilbage til det ældre, udpinte træmateriale. Derved genvinder træet sin oprindelige modstandsdygtighed overfor sollys, vand og ikke mindst de trænedbrydende svampe og insekter.

Der findes i dag ingen andre produkter til overfladebehandling af træ, der tilnærmelsesvis har de samme positive egenskaber som trætjære. Trætjære  kan beviseligt bevare og beskytte udvendigt træ i hundredvis af år, selv under de mest udsatte forhold.

Mest almindelig er trætjære udvundet af fyrretræ og gerne fra rødderne. Man kan dog også udvinde trætjære af f.eks. birk, bøg og ask.

Man ved at i gamle opskrifter på lægemidler, indgik der ofte trætjære. Det virker sikkert som en effektiv bakteriedræber. Trætjære bruges dog stadig til veterinære og farmaceutiske formål, bl.a. til creme mod allergisk eksem, skælchampo og svamp på dyrehove.

I Lapland laver man en myggebalsam med trætjære, som holder myggene på afstand.

Der kan sikkert findes flere eksempler på anvendelsen af trækul og trætjære.

Tjærebrænding i Småland

På en tur til Småland faldt et af medlemmerne over flere steder, hvor man gjorde opmærksom på, at her havde der tidligere været trækulsproduktion.
På vej 120 mellem Älmhult og Häradsbäck blev der med et seværdighedsskilt vist hen til et sted i skoven, hvor der endnu kunne ses rester efter tjærebrænding.

Trætjære og Norges Stavkirker

 Fra omkring år 1030 har kristendommen godt fat i nordmændene, og kort tid derefter er de første stavkirker blevet bygget. I årene 1150-1350 skønnes det, at der fandtes omkring 800-1000 stavkirker i Norge. Disse fantastiske træbygninger krævede eksperter i håndværket til at bygge dem, og siden skulle de vedligeholdes for ikke at rådne væk.

Omkring 1350 hærger pesten/ den sorte død i Norge og flere egne lægges totalt øde. Der er hverken kræfter eller mandskab til at skifte tagspån eller tjære dem, så mange af kirkerne forfalder og bliver sidenhen revet ned. Heldigvis er 29 stavkirker reddet fra undergang, og havde bygningerne ikke haft tjæret spån og omgang om den nedre del, så var der nok ikke bevaret så mange.

Tjærede spån er små træstykker som ligger over hinanden lige som skel på en fisk så vandet løber af. Omgang er en slags overdækket svalegang som beskytter den vigtigere indre bygning (selve kirken).

Trætjære som udvindes bl.a. af fyrretræ, har altså også i Norge været afgørende for at bygninger fra middelalderen er blevet bevaret.