Kolabacken i Falsterbo

Tæt ved sydspidsen i Falsterbo er der en forhøjning i landskabet som kaldes Kolabacken. Denne bakke er et eftertragtet sted blandt ornitologer i træktiden aug.-okt. Herfra kan man se Vippefyret godt stykke ind over Falsterbo-halvøen i nord-østlig retning, og se trækfuglene nærme sig sydspidsen for udtræk til Stevns.

Ofte kommer der mange rovfugle forholdsvis tæt på de mange ornitologer, som har taget opstilling på Kolabacken. I Skagen findes der en lille forhøjning (ca. 2 m. ) som i øvrigt også er et godt fuglested, denne lille bakke kaldes ”saftevandsbakken”. Jeg tror en vittig hund har kaldt den det, for ikke at stå tilbage for svenskernes kola. Men i virkeligheden betyder Kolabakken = kulbakken. Der har engang siden 1220 stået et fyr (en vippestang med trådkurv til glødende trækul) for at hjælpe de søfarende.

Den dag i dag kan man ikke undgå at lægge mærke til, at der er masser af trækul blandet i sandet på vej op til toppen af Kolabacken. Også et besøg værd med madkurven en lun eftersommerdag.

/FV

 

_MG_4823