Kulsvierdigteren Dan Andersson

Dan Andersson (1888-1920) var en svensk poet, forfatter og spillemand med arbejderklasse-baggrund. Han er idag en af Sveriges største og mest populære digtere.  Desværre blev han først berømt efter sin død.

Daniel (som han var døbt) fødtes i byen Skattlösberg i Grangärde finmark 6/4 1888. Faderen , Adolf Andersson, var dybt religiøs og selvlært skolelærer. Faderen tjente lidt ekstra penge ved at binde bøger ind og reparere sko. Moderen var også lærer men stoppede med at undervise da hun giftede sig. Familien var yderst fattig.

Som 14- årig sendtes Daniel til Amerika (til en farbror) for at se hvilke muligheder der var hvis familien emigrerede. Han kom tilbage og fortalte at der var ingen fremtid der, familien over there var mindst lige så fattige.

På et tidspunkt opgiver faderen lærerjobbet og vil forsøge sig som husmand i en lejet bolig, men det er et hårdt job at dyrke den vanskelige jord. Jorden var endvidere ejet af et mineselskab nær Ludvika og dette tvang familien Andersson til at levere en vis mængde trækul til jernudvinding. På den måde kom Dan (Daniel) til at stifte bekendskab med kulsvidningen.  Dan skrev sin første bog Kolarhistorier og digtsamlingen Kolvakterens visor med god indsigt i hvad det handlede om. Men fordi han var fattig og tilhørte arbejderklassen blev han ikke anerkendt. Enkelte troede på hans talent og støttede ham med et lille beløb når det så værst ud, een af dem var Rebecca fra Blekinge (se anden artikel om Blekingestugan).

I 1920 rejste Dan til Stockholm for at søge arbejde på en avis. Hans kone var gravid og familien iøvrigt manglede konstant penge til overlevelse. Han kom en dag for tidligt til Stockholm og tog ind på Hotel Hellman d. 15/9. Næste dag blev han fundet livløs på hotelværelset. Rummet var dagen forinden blevet gasset med cyankalium for at dræbe væggelus og man havde glemt at fjerne dyner og sengetøj først. Dan omkom p.g.a. cyankaliumdampe fra sengetøjet. Herefter bliver Dan Andersson berømt!

I 1944 renoveredes Luossastugan i Skatlösaberg, hvor Dan boede mellem 1911 og 1915 med hele sin familie. Nu er huset blevet en mindestue og der er en syngende guide i åbningstiden om sommeren.

Det kan anbefales at besøge stedet som er meget hyggeligt med ild i pejsen og en guide som fortæller om Dan Andersson krydret med guitarspil og Dans egne viser. Stemningsfuldt så det driver ned ad væggene.

Se også : www.luossa.se

FV.