Trækul

De fleste kender trækul i forbindelse med havegrill, da trækul egner sig fortrinligt til madlavning.

Derudover bruges trækul til alverdens forskellige formål:

Trækul er velegnet til smedning, da det er mere rent end stenkul og opnår en højere temperatur.

Trækul har gennem tiderne været brugt til udsmeltning af jern fra jernmalm, både i fortiden ved udsmeltning af jern fra okkerholdig jord også kaldet myremalm og i de store højovne helt op mod slutningen af det 20. århundrede.

Under 2. Verdenskrig, da der var stor efterspørgsel på jern og stål, blev der hvert år i Sverige produceret så meget mile – brændt trækul til højovnene, så hvis man stablede det på en fodboldbane, ville det nå en højde af ca. 70 meter.

Trækul bruges i filtre af alle mulige slags og er i stand til at opsuge endog ganske små molekyler. F.eks. er der ofte trækul i filtre til alm. støvsugere (hepa-filtre), filtre til åndedrætsværn, visse typer emhætter, rensning af røggasser fra kraft varmeværker samt til tekniske rensningsprocesser. ”Aktivt kul” er knust trækul.

Aktivt kul bliver stadig brugt i medicinsk øjemed, f.eks. ved forgiftninger.

Sortkrudt er en blanding af trækul, salpeter og svovl.

Verdens frugtbareste jord er menneskeskabt og er genopdaget for få år siden. Det drejer sig om jord der indeholder trækul og er fundet i Amazonas. Man mener denne dyrkningsmetode fandt sted for 2-3000 år siden og jorden er stadig den mest frugtbare i dag. Nogle forskere mener denne viden kan revolutionere fremtidens landbrug. Trækul forgår åbenbart ikke så let.

Træ har altid været et af menneskets vigtigste råstoffer. Ret hurtigt opdagede man at glødevarmen fra et bål var stabil, uden røg og temperaturen høj.

Trækullet gjorde det muligt at smelte bronze og jern i oldtiden, samt fremstille glas og smedearbejde m.m. Senere er kullene bl.a. blevet anvendt til opvarmning i stor udstrækning også i kulbækkener.

Ret uafhængigt af træsorten indeholder træ:

Ca.50% kulstof
Ca. 6% brint
Ca.43% ilt
Ca. 1% kvælstof og mineraler

Ovennævnte stoffer er bundet i bl.a. vand, cellulose, harpiks ….

Opvarmes træet til 105 grader fordamper vandet og der er kun tørstoffer tilbage. Fortsætter opvarmningen med ilt-tilførsel ender det med der kun er aske. Begrænses lufttilførslen vil de organiske stoffer i træet ikke brænde bort og der kommer slutresultater som trækul, trætjære, træeddike og træsprit.
Der er alligevel en lille forskel, for selvom træ stort set har samme kemiske opbygning har slutresultaterne efter en svidning alligevel lidt forskellig kvalitet.

Eg og Bøg giver de tungeste kul som navnlig er brugt til smedning.
Rødel, tørst og lind blev tidligere brugt til krudtfremstilling (trækul, svovl og salpeter)

Trækul er blevet kostbare. I Danmark laves der nu kun udelukkende trækul på hobbyplan (kulsviere). Som erstatning benytter mange grillejere briketter som er det ringeste kulaffald blandet og presset med hvedemel og fedt.

Vil du have kvalitet bør du anvende rigtigt trækul til din sommergrill. Den dyre bøf fortjener at blive forkælet med den ægte vare!!