Trækul har gennem tiderne været menneskets vigtigste råstof. Det giver en jævn god glødevarme, der kan bruges til mange formål, f.eks. jernudvinding, glasfremstilling, smedning og div. andre opvarmningsformål. Desuden er der mange andre anvendelsesmuligheder af trækul.

Træ indeholder ca. 50 % kulstof, ca. 6 % brint, ca. 43 % ilt, samt ca. 1% kvælstof og mineraler. Stofferne forekommer som kemiske forbindelser: lignin, cellulose, kulhydrater, æggehvidestoffer, fedtstoffer, olier, harpiks, garvestoffer, samt vand.

Hvis træ brænder med fri lufttilførsel, ender det med at efterlade ca. 5 % aske.

Men hvis forbrændingen foregår med begrænset lugttilførsel eller helt uden luft, vil de organiske stoffer ikke brænde bort og der sker så en forkulning. Derudover afgives der destillationsprodukter, såsom: træeddike, trætjære og træsprit.

Hvis træ forkuller helt uden eller delvis uden lufttilførsel, vil røggasserne indeholde de omtalte destillationsprodukter. Disse kan ved afkøling ved forskellige temperaturer, indvindes i væskeform, f.eks. vand, trætjære, terpentin, træsprit osv.

Trækulskvaliteten afhænger af, hvilken trætype der anvendes ved svidningen, eg og bøg giver gode og hårde kul. Svidning af nåletræ giver foruden trækul også et godt biprodukt, nemlig trætjære, da nåletræ indeholder en del harpiks. Alle træsorter kan anvendes til trækul, men kvaliteten varierer med træets massefylde.

 

Trækul til sort krudt (trækul, svovl og salpeter), skulle svides ved 300 grader og Krudtmøllerne brændte ofte selv deres kul, for at sikre kvaliteten, inden de malede kullet til pulver. Pulveriseret trækul bruges, foruden til sortkrudt også til kønrøg, polermidler, filtre af forskellig art, til sort farve, tusch, samt lægemidler, f.eks. ved forgiftning og andet. En cm3 trækul har en indre atomar overflade svarende til en alm. Parcelhusgrund, derfor er det velegnet til rensning af forskellige væsker, f.eks. fuselholdig alkohol osv. osv. da mange større molekyler vil blive hængende i trækullet efter filtrering.

/pa