Vort flittige folk

 

Jeg sad og kiggede i et af mine gamle Richs-albums , ”Vort flittige folk” fra 1939, hvor jeg faldt over et billede af en kulsvier. I teksten under billedet står der:

Billedet viser ”miler”, træstabler, der er dækket med kviste, blade og jord. Når træet i milen antændes, brænder det ikke til aske som i et bål, men bliver til trækul, fordi man begrænser lufttilførslen til ilden. Trækullet sælges f.eks. til blikkenslagere, spritfabrikker og svineslagterier. Vi må indføre trækul for at dække vort forbrug. Kulsvidning findes nu kun her i landet i hedeplantager, hvor man har en mængde småbrænde, der vanskeligt kan sælges. Tidligere anvendtes også meget løvtræ til kulsvidning. I de store skove i Nordsjælland findes enkelte kulsviere, der anvender affald fra bøg, eg og el.

FV.