Kulsvierslægten Jensen fra Skørpinglund

Danmarks eneste tilbageværende kulsvier, der erhvervsmæssigt svider trækul, er Frode Jensen på Skørpinglund i Rold skov. Frode Jensens nevø har skrevet denne beretning om slægten.

Det startede i ca. 1820 med Jens Jensen, som var den første kulsvier på stedet. I 1863 overtog hans søn, Andreas Jensen, stedet. Andreas Jensens søn, Søren Jensen, tog over i 1895 og virkede frem til 1937, hvor hans søn, Ejner Jensen, blev den nye kulsvier.

Den nuværende kulsvier, Frode Jensen, kom til i 1983, og hvem, der skal tage over efter ham, vides ikke. Jeg kan ikke se, hvem det bliver – hvis der kommer et generationsskifte, tror jeg, man springer 6. generation over og går direkte til 7. generation, hvor det kun er min søn, Rune, der har bare en lillebitte interesse for at ”brænde kul”.

Min mormor, Marie Jensen, kunne ikke lide betegnelsen ”kulsvier”. Når hun tog telefonen, sagde hun: ”Det er ved kulbrænder Ejner Jensen”. Det udtryk brugte vi alle, indtil det blev moderne at være kulsvier. Min morfar, Ejner Jensen, havde en stor forretning under 2. verdenskrig. Han var dog ikke så god til det med regnskab, så det kostede ham dyrt efter krigen.

Det var også ham, der startede med at brænde i ovne her. Der var fire ovne, da der var flest, og hver ovn kunne tage 12 m³ træ. Ovnene holdt dog ikke så længe, bortset fra en som holdt frem til 2008 – dog med mange reparationer undervejs.

Den største kunde, min morfar – og efter ham Frode – havde, var Morsø Jernstøberi, indtil man lukkede virksomheden på Mors. Man byggede en ny smelteovn en gang i døgnet, og trækullene blev brugt til at tørre ovnen. Ud over Morsø Jernstøberi har også guldsmede og klokkestøbere gjort brug af trækul. I dag er det mest private, der bruger kullene til grillning – dog henter også vikingecentre og –smede trækul i Skørpinglund.

I får lige en historie om Søren Jensen (kulsvier1895-1937). Han var inviteret med på en udstilling i København. Her var der nogle folk, som ville gøre lidt grin med ham og tog ham med rundt på værtshuse for at drikke ham under bordet. Nu var Søren ikke for ingenting kulsvier fra Rold Skov. Det endte selvfølgelig med, at alle københavnerne gik under bordet.