IGLO-kulmile i Hofors

 

I februar besøgte jeg  vores kulsviervenner i Hofors , og fik set deres kulmile med egne øjne. Milen blev tændt omkring  1. sept. 2014 og var svær at kvæle da den var færdigbrændt. Trods mange anstrengelser for at tætne milen, blev der ved med at være gløder i den indtil engang i december. Så kom sne og kulde, og det var nødvendigt at lave hul i den frosne “æggeskal” af jord, for at kunne få kullet ud. Gulvet og det nederste træ var også forkullet, hvad der normalt ikke sker. I milen var der også meget aske,  p.g.a. den havde brændt så længe. Til gengæld kunne kullene puttes direkte i poser,  da der ikke var noget jord at sortere fra. Resultatet blev ca. 185 poser mod normalt ca. 285. Sjovt så det ud med en Iglo-mile, hvor nu kun skallen stod tilbage.

På billedet ses Carl-Henrik Lindgren i mileåbningen.

FV.