Islandske sagaer
I sagaen ”Gunnar fra Hlidarende” omtales en episode hvor der indgår kulsvidning.
Udover at det er en tidlig tekst, er det også interessant at læse, at der åbenbart er en del skov på Island på den tid.
Gunnar, Njal og dennes sønner var draget til tinget. Imens sagde Bergthora (Njals kone) til Atle (træl), at han skulle ride op til Thorolfsfjeld og blive der en uge. Atle red derop og brændte kul i skoven, men ingen vidste at han var der. Halgerd (Gunnars kone) sagde da til Brynjolf: ”Jeg har hørt sige, at Atle ikke er hjemme. Han er nok oppe på Thorolfsfjeld og arbejder der.” ”Hvad skulle det være for arbejde?” spurgte han. ”Noget oppe i skoven,” sagde hun. ”Hvad skal jeg ham?” spurgte han. ”Dræbe ham skal du,” svarede hun. Det tav han til. ”Thjostolf skulle blot være i live”, sagde hun, ”han havde ikke betænkt sig, hvis jeg havde bedt ham om at dræbe Atle”. ”Du skal ikke have nødig at håne mig mereend en gang,” sagde Brynolf. Dermed tog han sine våben og sin hest og red til Thorolfsfjeld. Øster for gården så han en tyk kulrøg. Han red derhen, stod af hesten og bandt den og gik hen hvor røgen var tættest. Der så han en kulgrav, og ved graven en mand, og ved siden af manden stod hans spyd, stukket ned i jorden. Brynolf gik ind i røgen og kom lige ind på ham. Han var så optaget af sit arbejde, at han ikke sansede andet. Brynolf satte ham øksen i skallen. Atle drejede sig så brat, at øksen slap Brynolf ud af hånden, snappede spydet og skød det efter Brynolf; men Brynolf kastede sig fladt ned ved siden af graven, og spydet fløj hen over ham. ”Nu drog du nytte af, at jeg ikke var forberedt,” sagde Atle, ”og Halgerd bliver nu glad, for om lidt kan du melde hende min død. Men det er mig en trøst, at ligeså brat skal du selv ende. Og tag nu din økse, dens gerning er gjort.” Brynolf svarede ham slet ikke og tog heller ikke øksen op, før Atle var død. Så red han først ind på Thorolfsfjeld og meldte drabet og så hjem og fortalte Halgerd hvad der var sket.
Resten må du selv læse – hvis du har nerver til det!