Kulmile

Når vi byger en optimal fungerende kulmile, kræver det god planlægning og forudseenhed af kulsvierne.

Hovedmålet er at få flest mulige kvalitets trækul ud af svidning. Derfor skal afgasningsprocessen kunne styres præcist. Bliver temperaturen for høj i milen brænder træet i stedet for at forkulle. Bliver temperaturen for lav, er risikoen for en gaseksplosion stor, hvilket vil ødelægge kulmilen.

Fordelen ved at bruge luftkanaler eller en skorsten er at kulsvierne kan holde de rette temperaturer, ved at regulere på luftindtaget gennem luft kanalerne. Kulsvierne behøver ingen    måleinstrumenter for at vide hvordan forkulningen i milen forløber, de kan ved at se på  røgfarven ved toppen af skorstenen afgøre om der skal åbnes eller lukkes for luftindtaget.

Under hele forkulningsprocessen klappes dækjorden ind til træet, med jævne mellemrum, for at undgå at der dannes hulrum hvor en forbrænding af træet kan foregå. Det indebærer at der også er kulsviere der skal tilse kulmilen om natten.

Når forkulningsprocessen skønnes færdig, lukkes alle luftkanaler til og kulmilen vil begynde at køle langsomt af.

Efter 3-4 døgns nedkøling åbnes kulmilen, og trækullet tages ud. Eventuelle gløder slukkes med lidt vand.