Gammplatsen i Lycksele

 

 

Igennem mange hundrede år har Gamplatsen i Lycksele der ligger i svensk lapland,  været et mødested for samere, nybyggere og handelsfolk. Nu er Gamplatsen blevet et meget lækkert frilandsmuseum med mange frivillige til at gøre stedet levende (i stil med Den gamle By i Århus).

I huset som kaldes Skovmuseet er der en fin udstilling om bl.a. kulsviernes liv i skoven. Der er opbygget en tømmerkøje (hytte), og man får et indtryk af hvor stort et slid det har været at fremstille trækul og trætjære.

Hvert efterår brænder de en stor tjæremile for at demonstrere det gamle håndværk. På mit spørgsmål om hvor de får tjæretræ fra, blev der svaret at det var en hemmelighed. Det var ikke så let mere at skaffe egnet træ, men de havde en hel del på lager til flere års brændinger.

Kaffestuen serverer kun hjemmebagt brød !!!   Gamplatsen kan anbefales hvis man kommer på de kanter.

FV.